Navne, adresser og CPR-numre på cirka 8,8 millioner personer er endt hos uvedkommende. Det oplyste Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet mandag morgen den 5. oktober. Det Centrale Personregister (CPR) har konstateret, hvad ministeriet kalder »en alvorlig sikkerhedshændelse«.
Ministeriet har ikke oplyst, præcis hvem der er ramt. Men tallet er så stort, at du som borger i Galten, Skovby eller resten af Skanderborg Kommune bør gå ud fra, at dine oplysninger kan være blandt dem, og handle derefter.
Hvorfor 8,8 millioner, når vi er godt seks millioner?
Der bor lidt over seks millioner mennesker i Danmark. At tallet alligevel er 8,8 millioner skyldes, at CPR aldrig sletter nogen. Registeret rummer i dag cirka 11 millioner personer: alle, der har boet i Danmark og været tilmeldt en dansk kommune siden CPR blev oprettet den 2. april 1968. Det gælder også døde og folk, der er flyttet til udlandet. Borgere i Grønland har været registreret siden 1972, mens Færøerne ikke er med i CPR. Nye personer kommer ind ved fødsel i Danmark og Grønland og ved tilflytning.
Undtaget er personer med navne- og adressebeskyttelse. Ifølge ministeriet er deres navne og adresser ikke omfattet.
Det ved vi om sagen
- Fredag aften den 2. oktober opdagede CPR-administrationen, at der i løbet af september havde været uregelmæssig aktivitet i CPR-systemet.
- I løbet af weekenden blev det klart, at uvedkommende havde fået adgang til navne, adresser og CPR-numre på cirka 8,8 millioner registrerede personer.
- Sådan skete det: De uvedkommende misbrugte en privat dansk virksomheds lovlige adgang til at søge i CPR. Private virksomheder kan efter CPR-loven få adgang til visse oplysninger, når de har en berettiget interesse. De uvedkommende har altså ikke brudt ind i selve systemet. De har brugt en eksisterende adgang til at hente oplysninger, som den slags virksomheder har lov til at se.
- Virksomhedens adgang er lukket. CPR-administrationen har anmeldt sagen til Datatilsynet, og politiet efterforsker den sammen med andre myndigheder.
- Efterforskningen er i en indledende fase. Det er endnu ikke muligt at sige, hvem der står bag. Ministeriet tager forbehold for, at tallene kan ændre sig, efterhånden som sagen bliver kortlagt.
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund kalder det en »dybt alvorlig hændelse«. Hun har orienteret Folketingets Erhvervs- og Digitaliseringsudvalg.
»Vi har allerede iværksat initiativer i forhold til CPR, der skal forhindre lignende hændelser. Jeg har derudover bedt om, at der bliver lavet en grundig sikkerhedsgennemgang af CPR-systemet,« siger hun i pressemeddelelsen.
Til DR sagde ministeren mandag morgen, at oplysningerne i værste fald kan bruges til digital svindel, identitetstyveri og phishing, altså falske beskeder, der skal lokke dig til at udlevere oplysninger.
Hvorfor det betyder noget for dig
Et CPR-nummer alene giver ikke adgang til din netbank eller dit MitID. Faren er, at svindlere nu kan lyde troværdige. En sms, en mail eller et opkald, hvor afsenderen kender dit fulde navn, din adresse og dit CPR-nummer, virker langt mere ægte end en tilfældig svindelbesked.
Ministeriet understreger derfor, at du aldrig skal udlevere kodeord eller andre fortrolige oplysninger, når nogen henvender sig til dig over telefonen, på mail eller lignende. Det gælder også, selvom personen tilsyneladende kender dit navn, din adresse og dit CPR-nummer.
Gør dette nu: opret en kreditadvarsel
Det vigtigste, du selv kan gøre i dag, er at oprette en kreditadvarsel. Det er en gratis markering i CPR, som gør det sværere for andre at optage lån eller kredit i dit navn. Den signalerer til banker og virksomheder, at de skal være ekstra grundige med at tjekke, at det virkelig er dig, før de låner penge ud.
Det tager et par minutter:
- Gå til borger.dk og søg på »kreditadvarsel«.
- Tryk Selvbetjening i feltet »Indsæt eller fjern markering om kreditadvarsel i CPR«.
- Tryk Start.
- Log på med MitID.
- Tryk Opret.
Vil du senere fjerne advarslen, gør du det samme sted. Vær opmærksom på, at det er frivilligt for banker og virksomheder at tjekke for kreditadvarsler. Ifølge sikkerdigital.dk gør mange det dog, fx før de giver et forbrugslån. Der findes en trin-for-trin-guide og en video på sikkerdigital.dk.
Sådan gør du, hvis skaden er sket
Har du allerede fået en mistænkelig henvendelse, har du klikket på et link, eller er der sket noget, du ikke kan genkende? Her er, hvad myndighedernes side sikkerdigital.dk anbefaler.
Du har klikket på et link i en sms eller mail
Har du kun klikket, er der ikke nødvendigvis sket noget. Har du derimod tastet personlige oplysninger ind, downloadet noget eller godkendt noget med MitID, skal du ringe til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.
Du har givet dine MitID-oplysninger videre, eller noget ser forkert ud i dit MitID
Tegn på misbrug kan være, at dit bruger-ID er blevet ændret, at du får beskeder fra MitID om noget, du ikke kan genkende, eller at du har godkendt en anmodning, du ikke selv har sat i gang. Så skal du straks spærre dit MitID:
- Spær det selv midlertidigt på mitid.dk.
- Eller ring til MitID-support på 33 98 00 10 (hverdage kl. 8–20, weekender kl. 10–16).
- Uden for åbningstiden kan Cyberhotlinen på 33 37 00 37 spærre dit MitID.
Har du mistet din telefon med MitID-appen eller din kodeviser, skal du også spærre den, enten på mitid.dk eller via MitID-support.
Du har givet dine kortoplysninger videre
Spær kortet med det samme i mobil- eller netbanken, eller kontakt din bank. Du kan også spærre det telefonisk døgnet rundt via den fælles spærreservice, som gælder kort fra alle danske banker:
- Visa/Dankort: 44 89 29 29
- Mastercard: 44 89 27 50
Kundeservice hos de største banker:
- Danske Bank: 70 123 456
- Jyske Bank: 89 89 89 89 (åbent døgnet rundt)
- Nordea: 70 33 33 33
- Sydbank: 70 10 78 79
Har du en anden bank, finder du nummeret på bankens egen hjemmeside, i mobilbanken eller på bagsiden af dit betalingskort. Brug aldrig et nummer fra en sms eller mail, du har fået tilsendt.
Hold derefter øje med din konto for betalinger, du ikke selv har lavet.
Du har overført penge til en svindler
Kontakt din bank hurtigst muligt. Banken kan undersøge, om overførslen kan stoppes eller føres tilbage. Anmeld også svindlen til politiet på 114 eller på politi.dk.
Du har mistanke om, at nogen bruger din identitet
Det er ikke sikkert, at du selv opdager det. Mange finder først ud af det, når der kommer regninger eller opkrævninger, de ikke kender noget til. Sikkerdigital.dk anbefaler disse skridt:
- Opret en kreditadvarsel på borger.dk, hvis du ikke allerede har gjort det (se ovenfor).
- Tjek din gæld hos Skat. Banker, finansieringsselskaber og det offentlige skal indberette gæld og renter i dit navn. Log på skat.dk, vælg »Skatteoplysninger«, vælg året og klik på »Renteudgifter og restgæld«. Kan du ikke genkende en bank eller et lånefirma på listen, skal du reagere. Bemærk, at renter indberettes kvartalsvis: renter for 3. kvartal kan først ses i starten af november. Skattestyrelsen har telefon 72 22 28 28.
- Tjek din NemKonto. Det er den konto, det offentlige udbetaler fx overskydende skat til. Log på nemkonto.dk med MitID og se listen under »Se alle ændringer«. Har du spærret dit MitID, kan du ringe til NemKonto-support på 33 98 00 60 eller spørge din bank.
- Kontakt straks den virksomhed eller myndighed, hvor misbruget er sket. Forklar, at din identitet er blevet misbrugt, og at du ikke anser dig for bundet af aftalen.
- Anmeld det til politiet på politi.dk eller 114. Gem kopien af anmeldelsen. Den kan bruges som dokumentation over for banker og kreditorer, hvis oplysningerne bliver misbrugt nu eller senere.
Gode råd til den kommende tid
- Vær ekstra opmærksom på uventet kontakt. Særligt sms’er, opkald og mails, hvor afsenderen bruger oplysninger om dig for at virke troværdig.
- Klik ikke på uventede links. Gå i stedet selv ind på den officielle hjemmeside, eller ring til afsenderens hovednummer og dobbelttjek.
- Læg på, og ring selv tilbage. Siger en person i telefonen, at de ringer fra banken eller politiet, så læg på og ring selv til det officielle nummer. Overfør aldrig penge og udlever aldrig MitID-, kort- eller bankoplysninger i et opkald, du ikke selv har startet.
- Del aldrig MitID-oplysninger, engangskoder, adgangskoder eller kortoplysninger med nogen.
- Brug stærke kodeord. Sikkerdigital.dk anbefaler mindst 15 tegn og et nyt kodeord til hver tjeneste.
- Hjælp dine nærmeste. Tal med ældre familiemedlemmer og naboer, som måske ikke følger med i nyhederne, og hjælp dem gerne med at oprette en kreditadvarsel.
- Advar andre. Får du en falsk besked, kan du indsende et tip i appen Mit digitale selvforsvar.
Her kan du få hjælp
Cyberhotline for digital sikkerhed: 33 37 00 37. Hotlinen hjælper borgere med digital svindel og identitetstyveri, fx hvis du har brug for hjælp til at oprette en kreditadvarsel. Den har i de kommende dage udvidet åbningstid fra kl. 8 til 24. Normalt har den åbent kl. 8–20 på hverdage og kl. 10–16 i weekender og på helligdage.
Myndighedernes samlede råd står på sikkerdigital.dk, og guiderne til, hvad du skal gøre, når skaden er sket, findes under »Når skaden er sket«.
Kilder: Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets pressemeddelelse af 5. oktober 2026, sikkerdigital.dk og DR.