Den internationale PISA-undersøgelse, der blev offentliggjort tirsdag den 8. september, viser det laveste danske resultat, siden Danmark begyndte at deltage i 2000. Danske 15-årige fik 460 point i læsning mod 489 i 2022, 471 point i matematik mod 489, og 478 point i naturfag mod 494.
Men PISA måler på landsplan og siger ingenting om den enkelte skole. GaltenNyt har derfor hentet Børne- og Undervisningsministeriets egne karaktertal for distriktsskolerne i vores dækningsområde, så du kan se, hvordan de lå ved den seneste afgangsprøve — i netop de tre fag, PISA måler.
Sådan lå skolerne ved seneste afgangsprøve
Tallene er karaktergennemsnittet i de bundne prøver i 9. klasse i skoleåret 2024/2025 — det seneste år, der findes tal for. De tre fagkolonner svarer til PISA’s tre områder: delprøven i dansk læsning, karaktergennemsnittet i matematik og fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi. Karakterer og PISA-point kan ikke sammenlignes direkte, men fagene er de samme.
| Skole | Dækker | Bundne prøver | Læsning | Matematik | Naturfag | Elever i 9. kl. |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Skovbyskolen | Skovby | 7,6 | 5,7 | 7,2 | 7,6 | 62 |
| Stjærskolen | Stjær, Storring | 7,3 | 5,4 | 7,6 | 6,3 | 22 |
| Herskindskolen | Herskind, Sjelle, Skjørring | 7,3 | 4,6 | 5,6 | 8,6 | 26 |
| Næshøjskolen | Harlev (Aarhus Kommune) | 6,8 | 4,6 | 5,6 | 6,4 | 47 |
| Gyvelhøjskolen | Galten | 6,7 | 3,5 | 6,1 | 7,6 | 37 |
| Låsby Skole | Låsby | 6,6 | 3,0 | 6,1 | 6,5 | 15 |
| Hele landet | Alle skoletyper | 7,4 | 5,1 | 6,6 | 7,5 | 57.437 |
To skoler i området har ikke 9. klasse og indgår derfor ikke: Veng Skole og Børnehus, som dækker Nørre Vissing og Mesing, går til og med 6. klasse, og det samme gør Sorring Skole i Silkeborg Kommune.
Skanderborg Kommune som helhed ligger på 7,7 i de bundne prøver og er dermed nummer 14 blandt landets 98 kommuner. Kommunens højeste enkeltskole er Mølleskolen i Ry med 8,4. Ministeriet offentliggør ikke fagopdelte kommunetal, så kommunen kan ikke sættes ind i de tre fagkolonner.
Læsning er det største fald — også her
På landsplan er delprøven i dansk læsning faldet fra 6,1 i 2018/2019 til 5,1 i 2024/2025. Det er det største fald blandt samtlige bundne prøvefag, mens det samlede gennemsnit i de bundne prøver kun er gået fra 7,5 til 7,4 i samme periode.
Sammenligningen springer bevidst årene 2019/2020 til 2021/2022 over. Prøverne var dengang helt eller delvist aflyst på grund af corona og blev erstattet af ophøjede standpunktskarakterer, og ministeriet advarer i sit tabelnotat mod at bruge de år til at måle udvikling.
Fire af de seks skoler i området ligger under landstallet på 5,1 i læsning. Låsby Skole ligger på 3,0 og Gyvelhøjskolen på 3,5. Skovbyskolen ligger højest med 5,7.
Matematik: fire af seks under landstallet
Matematik er ikke faldet på samme måde som læsning. På landsplan er matematik uden hjælpemidler gået fra 7,0 i 2018/2019 til 6,6 i 2024/2025, og matematik med hjælpemidler fra 7,1 til 6,6. Begge delprøver lå på 6,4 året før og er altså steget siden.
Lokalt ser billedet anderledes ud end i læsning. Stjærskolen ligger højest med 7,6 og Skovbyskolen med 7,2 — begge over landstallet på 6,6. Gyvelhøjskolen og Låsby Skole ligger på 6,1, mens Herskindskolen og Næshøjskolen ligger på 5,6, altså et helt karakterpoint under landsgennemsnittet.
Prøven i matematik er delt i to. I den ene må eleverne ikke bruge hjælpemidler, i den anden må de bruge computer, formelsamling og regneark og skal selv vælge fremgangsmåde. På landsplan giver de to prøver samme resultat — 6,6 begge steder. Det gør de ikke her.
| Skole | Med hjælpemidler | Uden hjælpemidler | Forskel |
|---|---|---|---|
| Stjærskolen | 7,6 | 7,5 | +0,1 |
| Skovbyskolen | 7,4 | 7,0 | +0,4 |
| Gyvelhøjskolen | 5,6 | 6,7 | −1,1 |
| Låsby Skole | 5,5 | 6,7 | −1,2 |
| Næshøjskolen | 5,4 | 5,9 | −0,5 |
| Herskindskolen | 5,2 | 6,0 | −0,8 |
| Hele landet | 6,6 | 6,6 | 0,0 |
Fire af de seks skoler ligger lavere i prøven med hjælpemidler end i den uden. Låsby Skole ligger 1,2 point lavere og Gyvelhøjskolen 1,1 point lavere. Kun Skovbyskolen og Stjærskolen ligger højest i prøven med hjælpemidler.
Naturfag er det fag, der holder stand
Fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi er det eneste af de bundne prøvefag, der ikke er faldet på landsplan siden 2018/2019. Landstallet var 7,5 dengang og er 7,5 nu.
Tre af skolerne i området ligger over landstallet: Herskindskolen med 8,6 og Skovbyskolen og Gyvelhøjskolen med 7,6. Låsby Skole ligger på 6,5, Næshøjskolen på 6,4 og Stjærskolen på 6,3. Gyvelhøjskolen, som ligger lavest i området i læsning, ligger altså over landsgennemsnittet i naturfag.
Det siger tallene ikke
Ministeriet udgiver også en socioøkonomisk reference for hver skole. Det er det gennemsnit, skolens elever statistisk kunne forventes at få ud fra deres baggrund — forældrenes uddannelse, indkomst og en række andre forhold. Forskellen mellem det faktiske og det forventede gennemsnit er det tal, der kommer tættest på at sige noget om skolens eget bidrag.
Her er billedet entydigt: ingen af skolerne i området afviger statistisk signifikant fra sin socioøkonomiske reference på det samlede gennemsnit. Det gælder både for 2024/2025 alene og for den treårige opgørelse fra 2022/2023 til 2024/2025. Ministeriet markerer alle seks skoler som liggende »på niveau«.
Årgangene er desuden små. Låsby Skole havde 15 elever i 9. klasse, Stjærskolen 22 og Herskindskolen 26. Et enkelt årgangs resultat kan derfor svinge betydeligt. Over tre år samlet ligger Gyvelhøjskolen på 6,9, Låsby Skole på 6,7, Stjærskolen og Herskindskolen på 7,1 og Skovbyskolen og Næshøjskolen på 7,5.
Endelig er 2024/2025 sidste år, tallene kan sammenlignes bagud. Fra skoleåret 2025/2026 er prøvestrukturen ændret, så antallet af bundne prøver er skåret ned fra otte til seks.
Hvor der er målbar forskel
Brydes tallene ned på de enkelte prøver, er der enkelte steder en forskel, som ministeriet markerer som statistisk signifikant:
- Gyvelhøjskolen fik 4,7 i skriftlig fremstilling i dansk mod et forventet 6,0, og 4,1 i retskrivning mod et forventet 5,2. I matematik og naturfag lå skolen på niveau med det forventede.
- Låsby Skole fik 2,3 i skriftlig fremstilling mod et forventet 5,3, og 3,4 i retskrivning mod et forventet 4,9. Også her lå matematik og naturfag på niveau.
- Herskindskolen fik 5,6 i matematik mod et forventet 6,5 — og 5,2 i matematik med hjælpemidler mod et forventet 6,4. Skolen lå også under det forventede i retskrivning med 5,0 mod 6,0. Det er den eneste skole i området med en signifikant afvigelse i matematik.
- Skovbyskolen lå omvendt over det forventede i skriftlig fremstilling med 8,8 mod et forventet 7,5.
- Stjærskolen og Næshøjskolen havde ingen signifikante afvigelser i nogen prøve.
Ingen af de seks skoler afveg signifikant fra sin socioøkonomiske reference i naturfag eller i mundtlig engelsk. Gyvelhøjskolen fik 8,4 i mundtlig engelsk og Herskindskolen 9,0.
OECD-chef: Forældrenes interesse betyder mere end indkomsten
Andreas Schleicher er direktør for uddannelse og færdigheder i OECD og manden bag PISA-undersøgelserne. Til DR peger han på, at eleverne godt kan læse — de læser endda hurtigere — men at de læser mere overfladisk og med mindre nysgerrighed.
»De er blevet dårligere til en række læsefærdigheder, der er særligt vigtige i vores verden, for eksempel evnen til at sammenholde forskellige oplysninger, reflektere over dem og håndtere mere komplekse situationer,« siger han til DR.
Han peger på tre ting: at eleverne ikke længere læser for fornøjelsens skyld, at mange melder, at de ikke kan koncentrere sig i undervisningen på grund af smartphones, og at forældrene er blevet mindre interesserede i børnenes skolegang.
»Faktisk betyder forældres interesse for skoledagen mere end deres indkomstniveau, når det gælder udbytte af læring,« siger Andreas Schleicher til DR.
Hans råd til forældrene handler ikke om lektiehjælp: »Ægte interesse handler ikke om at have alle svarene til dine børn. Det handler om at vise, at du interesserer dig for deres spørgsmål, at du bakker op og har tillid til skolens og lærernes autoritet.«
Fem råd fra en læseforsker
Marianne Oksbjerg er lektor på læreruddannelsen på UCN i Aalborg og forsker i danskfaget. Hun har givet TV2 Nord fem råd til, hvad forældre kan gøre hjemme:
- Skab gode læseoplevelser. Læs sammen med barnet, lån bøger og opsøg ny viden sammen. »Det skal forældrene vise børnene ved at læse sammen med dem,« siger hun.
- Dyk ned i barnets interesser. Tag barnet med på biblioteket og lad det selv vælge — tegneserier, sjove bøger, bøger om dyr eller fodbold. Er bogen over barnets niveau, kan forældrene læse den højt.
- Tal sammen om bøgerne. »Mundtligheden støtter også læsningen,« siger Marianne Oksbjerg.
- Grib blyanten. Læsning og skrivning hænger sammen. Beskeder til hinanden og indkøbslister tæller med — »selv små børn kan komme langt med et par bogstaver, nogle kruseduller og nogle tegninger.«
- Vær en god rollemodel. Forældrene skal selv læse og fortælle børnene, hvad de læser.
Men ansvaret ligger også på skolerne
Andreas Schleicher lægger ikke ansvaret hos forældrene alene. Han mener, at ambitionerne i det danske uddannelsessystem er blevet svækket.
»Når elever synes noget er svært, så gør vi det nemmere for dem, for at de ikke skal have det svært, i stedet for at lave en endnu større indsats for at få dem til at blive bedre,« siger han til DR og tilføjer, at det er bekymrende, hvis unge får en følelse af, at det er i orden at præstere middelmådigt.
Fra erhvervslivet er kritikken rettet mod kommunerne. »Det bør få alarmklokkerne til at ringe overalt og særligt i kommunerne, som har ansvaret for folkeskolen,« sagde Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, i en pressemeddelelse dagen efter offentliggørelsen.
I Skanderborg Kommune blev der samme dag, som PISA-tallene kom, indgået en budgetaftale, der giver folkeskolernes almenområde et permanent løft på 20 mio. kr. om året. Beløbet indfases med 5 mio. kr. i 2027, 10 mio. kr. i 2028 og 20 mio. kr. årligt fra 2029.
Ifølge aftaleteksten skal pengene blandt andet kunne bruges til to-voksenordninger og til kompetenceudvikling inden for undervisningsdifferentiering, klasseledelse og inkluderende læringsmiljøer. Målet er at styrke elevernes læring og trivsel. Budgettet vedtages endeligt ved byrådets andenbehandling onsdag den 30. september 2026.
GaltenNyt har tidligere skrevet om budgetaftalen og pengene til Klank.
Kilder: PISA 2025 (VIVE og Børne- og Undervisningsministeriet); Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus uddannelsesstatistik.dk, rapporterne »Karaktergennemsnit — obligatoriske og bundne prøver i 9. klasse« og »Socioøkonomisk reference«; tabelnotat om grundskolekarakterer 2024/2025; bilag til styrelsesvedtægt for Skanderborg Kommunes skoler, juni 2025; Skanderborg Kommunes budgetaftale 2027-2030; DR; TV2 Nord; dinavis.dk.