Dette er anden del af GaltenNyts serie om børnepasning i Galten og Skovby. Læs også første del: Børnefamilier strømmer til Galten og Skovby — kan pasningen følge med?
Skanderborg Kommune ansætter flere pædagoger for at følge med tilflytningen i Galten og Skovby. I januar 2026 besluttede byrådet at investere 16,1 mio. kr. i flere pædagoger – svarende til knap 36 ekstra stillinger. Men bag ansættelserne gemmer sig et voksende problem: Hvor skal pædagogerne komme fra?
Færre vil være pædagog
På landsplan er optaget på pædagoguddannelsen faldet flere år i træk. I 2025 blev der optaget omkring 3.600 nye studerende – et fald på op mod en tredjedel sammenlignet med for ti år siden, og ansøgertallet er dalet endnu mere. Det betyder færre nyuddannede til at besætte de stillinger, kommunerne slår op.
Under halvdelen er uddannede
Fagforbundet BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) kaldte i sommeren 2025 udviklingen kritisk. Under halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner har i dag en pædagoguddannelse, og forbundet taler om et akut behov for flere uddannede hænder. Fremskrivninger peger på, at Danmark kan komme til at mangle tusindvis af pædagoger frem mod 2030, i takt med at børnetallet stiger.
Lav andel i Skanderborg
Lokalt har Skanderborg Kommune de seneste år budgetteret med, at 44 procent af de ansatte i dagtilbud skal være uddannede pædagoger – en af de laveste andele i Jylland. Modellen har mødt kritik fra både forældre og BUPL, der frygter, at “hænder bare bliver til hænder”, når der ikke er uddannet personale nok.
Hvad betyder det for børn og forældre?
Andelen af uddannede pædagoger er mere end et tal på et budget. Forskningen peger på, at normeringer, gruppestørrelser og netop andelen af uddannet personale har betydning for børnenes trivsel og skoleparathed – og på længere sigt for, om de senere får en uddannelse og et arbejde. Uddannede pædagoger har redskaberne til at understøtte børnenes sprog, sætte aktiviteter i gang og rumme det enkelte barn, også når en konflikt eller en svær følelse fylder.
Når der er færre uddannede hænder og flere børn pr. voksen, bliver der mindre tid til pædagogisk læring og mere ren pasning. Det rammer især børn i udsatte positioner. I en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) svarede 56 procent af dagtilbudscheferne, at børn i udsatte positioner i nogen eller høj grad ikke får den hjælp, de har brug for – og antallet af de børn stiger.
For forældrene kan det vise sig i hverdagen som mere udskiftning blandt de voksne og flere vikarer, så barnet skal knytte sig til skiftende ansigter. Forskere peger på, at børn har brug for trygge relationer til faste voksne, og at hyppige skift kan gå ud over både trivsel og udvikling.
Hvad er der lovet?
På Christiansborg er løftet skrevet ind i loven. Siden 1. januar 2024 har kommunerne skullet leve op til minimumsnormeringer: mindst én voksen pr. tre børn i vuggestuen og én pr. seks i børnehaven, opgjort som et årligt gennemsnit. Fra 1. januar 2027 strammes opgørelsen, fordi lederne ikke længere må tælles med – det tvinger kommunerne til at ansætte endnu mere personale.
Men loven lover et antal voksne – ikke et antal uddannede pædagoger. Hvor stor en del af hænderne der er fagligt uddannede, er fortsat op til den enkelte kommune. BUPL’s mål er 80 procent uddannede, men det er forbundets målsætning, ikke et lovkrav.
Lokalt anbefalede Moderaterne, at Skanderborgs nye midler primært går til uddannede pædagoger, så kommunen nærmer sig 50 procent i alle børnehuse – op fra de nuværende 44. I 2026 betaler staten for opnormeringen; fra 2027 skal kommunen selv finde 13,2 millioner kroner om året.
Når de nye institutioner i Galten og Skovby fyldes op, handler udfordringen ikke kun om mursten og pladser. Det handler også om, hvor mange af de voksne på stuerne der er uddannede til opgaven – og om kommunen kan tiltrække dem i en tid, hvor færre og færre vælger pædagogfaget.