Fælleslæsning på Galten Bibliotek: Kom og nyd noveller i godt selskab den 5. maj

På Galten Bibliotek kan du være med til fælleslæsning, når fem tirsdage mødes en lille gruppe om anderledes læseoplevelser.

Kom som du er — biblioteket sørger for teksterne, kaffe på kanden og lidt sødt. Læseguide Line Ammentorp læser højt, og undervejs holder gruppen pauser og snakker om det, de læser. De spændende noveller og digte giver anledning til gode snakke med mange forskellige vinkler og noget at tænke over resten af dagen.

Møderne foregår på et uforstyrret sted, og alle er velkomne.

Praktisk info:
Dato: Fem tirsdage fra den 5. maj
Tid: kl. 9.00–10.30
Sted: Galten Bibliotek
Pris: Gratis

Tilmeld dig til første gang, så er du med i hele forløbet. Tilmelding sker via bibliotekets hjemmeside eller hos personalet.