Skanderborg Kommune har den 9. juli 2026 opdateret sin vejledning om egeprocessionsspinderen — den natsværmer, hvis larve i folkemunde er døbt “larven fra helvede”. Beskeden til borgerne er kort: Der er ikke konstateret egeprocessionslarver i Skanderborg Kommune, men støder du på dem i et egetræ, skal kommunen have besked på telefon 87 94 29 30 (entreprenørafdelingen).
Kommunen opfordrer samtidig til, at man tager et billede af reden. Larven forveksles nemt med en række helt ufarlige, hårede larver, og et billede gør det muligt at vurdere fundet, inden der rykkes ud.
Opfordringen gælder også borgere i Galten, Skovby, Låsby, Sorring, Stjær, Herskind og resten af kommunens landsbyer. Larven lever udelukkende i egetræer, og de findes overalt i lokalområdet — i haver, langs veje, i parker og i skovbryn.
Hvad er egeprocessionsspinderen?
Egeprocessionsspinderen (Thaumetopoea processionea) er en natsværmer, der er hjemmehørende i Central- og Sydeuropa. Den har længe kunnet findes i Vesteuropa, men blev indtil omkring år 1900 betragtet som sjælden her. I dag er den almindelig i Frankrig, Belgien og Holland samt i dele af Tyskland og England, hvor den flere steder skaber store problemer.
Det er ikke sommerfuglen, men larven, der er problemet. Navnet stammer fra larvernes adfærd: De lever sammen i et fællesspind — en “rede” — og bevæger sig i tætte, lange kæder, processioner, når de forlader reden for at æde egetræets blade. Der kan sidde fra 10 til 100.000 larver i et enkelt træ.
Sådan genkender du larven
Skanderborg Kommune fremhæver følgende kendetegn:
- Meget lange hvide hår og et mørkt hoved. Ældre larver er grå til mørke med en mørk rygstribe og lysere sidestriber.
- Længde 3-4 cm i juli, hvor larverne er fuldvoksne.
- Kun i egetræer. Sidder larverne ikke på en eg, er der ikke tale om egeprocessionsspinderen.
- Reden sidder på stammen eller på kraftige grene — meget sjældent oppe i kronen, og den inkluderer stort set aldrig blade. I varme somre kan reden sidde helt nede ved jorden.
- Tidsvindue: Larverne ses indtil midt i juli, hvorefter de forpupper sig.
Ifølge Københavns Universitets Videntjeneste er det især tre hjemmehørende arter, der giver anledning til fejlmeldinger: spindemøl, hvis spind derimod gerne sidder om blade og på hegn, bænke og vægge; strandringspinder, der findes på sten ved kysten; og måneplet, som lever på forskellige løvtræer. Kombinationen af værtstræ (eg), årstid og vandring i rækker udelukker langt de fleste forvekslinger.
Gamle, forladte reder kan sidde på træet i årevis — og de er stadig farlige at røre ved.
Derfor er larven farlig
En larve har omkring 60.000 synlige hår, som falder af, når den skifter hud. Men det er ikke dem, der er problemet. Larven bærer op mod 700.000 mikroskopiske “brandhår”, der indeholder proteinet thaumetopoein, som er stærkt allergifremkaldende for både mennesker og dyr.
Hårene borer sig ned i huden og giver udslæt og brændende smerter — sammenligneligt med en brændenælde, men i langt kraftigere dosis, som overlæge Carsten Bindslev-Jensen fra Odense Universitetshospital har forklaret til TV 2 Fyn. Den afgørende forskel er, at hårene er så små, at de kan svæve i luften og trænge ned i øjne, næse og lunger. Ifølge Furesø Kommunes faktaark kan de give åndedrætsbesvær hos cirka 1 ud af 1.000 personer.
Kun de tre ældste larvestadier (4.-6. stadie) har brandhår — i praksis fra midt i maj til midt i juli. Hårene bliver dog ved med at være virksomme længe efter, larven er væk: Københavns Universitet angiver flere år, og Furesø Kommune op til otte år i de efterladte pupper og reder. Hår kan også findes i vegetationen og på jorden under angrebne træer.
Der findes ingen kendte eksempler på, at mennesker er døde af kontakt med larven. Hunde er derimod særligt udsatte, fordi de kan finde på at slikke på larverne, og der er eksempler på hunde, der har fået tungen amputeret efter kraftig hævelse.
Har du været i kontakt med larven?
Anbefalingerne er udarbejdet af Odense Kommune i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed:
- Undgå kontakt med larver — både levende og døde — samt med reder og med vegetation og jord omkring træer, hvor der har været larver.
- Ved kontakt: forsøg at fjerne hårene ved forsigtig afskylning, efterfulgt af et bad med grundig afvaskning. Ved øjensymptomer skylles øjnene.
- Undgå at sprede hårene i hjemmet, og vask tøjet ved mindst 60 grader.
- Søg lægehjælp ved kraftige symptomer eller vejrtrækningsbesvær. Det samme gælder dyrlæge, hvis hunden har symptomer.
Larvens livscyklus
Hunnen lægger 30-200 æg tæt sammen i et såkaldt ægspejl, oftest i seks-syv rækker på årsskud og fjorårsskud i trækronens sydside. Æggene overvintrer i syv-otte måneder og klækkes fra april ind i maj, afhængigt af temperaturen.
Larven gennemløber seks stadier. De tre første er rødlige og uden brandhår. Larverne er fuldvoksne sidst i juni og i juli, hvor de når 3-4 cm. Forpupningen sker inde i reden fra sidst i juni til midt i juli, og puppetiden varer tre-fem uger. De voksne natsværmere klækker fra slutningen af juli — hannerne et par dage før hunnerne.
De voksne sommerfugle er ufarlige. De har ingen sugesnabel, tager ikke føde til sig og lever kun få dage. Hunnerne parrer sig som regel samme nat, de er klækket, lægger æggene med det samme eller natten efter og dør, når alle æg er lagt.
Netop den korte, stedbundne voksentilværelse er central for forståelsen af, hvordan arten spreder sig: Hannerne strejfer vidt omkring, mens hunnerne sjældent bevæger sig længere end til nærmeste egnede egetræ.
Hvordan kom larven til Danmark?
De første egeprocessionsspindere i Danmark blev registreret i 1996 — som enkelte hanner i sommerfuglesamleres lysfælder på Lollands og Falsters sydkyster. Frem til og med 2019 blev der registreret i alt 1.311 individer herhjemme, og de var alle hanner. Analyserne peger på, at strejfende hanner hjælpes over Femern Bælt af sydlige vinde omkring månedsskiftet juli-august; i 2017 blev der eksempelvis fanget 440 individer på få dage i begyndelsen af august. De nordligste faste tyske bestande findes ved Rostock og Hamborg.
Hanner alene skaber ingen bestand. Der blev ikke registreret hunner, æg eller larver i Danmark før 2022, og Københavns Universitet vurderer, at indslæbningen som æg på importeret plantemateriale formentlig fandt sted omkring det tidspunkt.
I 2024 blev der konstateret egeprocessionsspinder i det sydøstlige Odense. Da kommunens biolog i januar 2025 kortlagde området, fandt han over 800 reder — den første kendte, levende bestand i Danmark. Antagelsen er, at larven kom til byen med importerede træer fra Tyskland i forbindelse med anlægget af Odense Letbane.
Sporet gennem planteskolerne
Netop importvejen er dokumenteret i det første jyske fund. I sommeren 2025 var anlægsgartner Bastian Bunch Bertelsen fra Herning i gang med at fjerne ukrudt omkring tre nyplantede stilkege ved Naturinstitutionen Nørrestrand i Horsens, da han fik øje på et usædvanligt spind.
– Jeg kunne se det med det samme. Det var hverken spindemøl, æbleviklere eller nogle af de andre insekter, vi normalt ser i træerne, fortalte han til TV MIDTVEST.
Han kontaktede kommunen, som sendte en skadedyrsbekæmper ud. Træet var købt hos Kollund Planteskole ved Herning, som havde købt det af en hollandsk planteavler og leveret det direkte til byggeriet. Ejer Iver Andersen kontaktede straks sin hollandske leverandør.
– Ligesom når du køber en flæskesteg, hvor man kan spore, hvilken stald den kommer fra, så kan vi på samme måde spore, hvor planterne kommer fra med deres plantepas, sagde Iver Andersen til TV MIDTVEST.
Horsens Kommune konkluderede efterfølgende, at der var tale om en død rede, som med al sandsynlighed kom med træet fra planteskolen. Alligevel går kommunale medarbejdere fortsat egetræerne igennem ét for ét i området.
– Det værste ville være, hvis vi får Odense-tilstande, siger Jesper Engvang, afdelingsleder for Ejendomme i Horsens Kommune, til TV 2 Østjylland.
Samme mønster gentog sig 8. juli 2026 på Mors, hvor Morsø Kommune bekræftede et fund.
– Det er korrekt, at vi har konstateret egeprocessionsspinderen i et enkeltstående og nyindkøbt træ. Det blev efterfølgende brændt og bortskaffet med det samme, sagde kommunikationschef Rasmus Andreassen til TV MIDTVEST og tilføjede, at kommunen ikke vil købe flere egetræer i en periode. Træet var ifølge TV MIDTVEST købt på en planteskole på Fyn.
Hvorfor er det de importerede træer, der bærer larven med?
Forklaringen ligger i larvens biologi. Æggene sidder på årsskuddene, de er dækket af hunnens hår og skæl, og de er meget svære at få øje på — også for fagfolk. Da arten tilbringer syv-otte måneder af året som æg, kan et træ blive gravet op, transporteret over landegrænser og plantet i en dansk by, uden at nogen opdager, at det har passagerer med.
Københavns Universitet peger derfor på én bestemt varegruppe som den største risiko: større klumpplanter af eg til brug som prydtræer i byer, parker og langs veje. Almindelige skovplanter til skovkulturer udgør normalt ikke en risiko.
Universitetets råd til kommuner, anlægsgartnere og private, der køber importerede egetræer, er:
- Spørg leverandøren, om træerne er tjekket for æg.
- Inspicér importerede egetræer for larver i juni-juli den første vækstsæson efter plantning. Larverne æder bladene, så et angreb er tydeligt, hvis man kigger efter.
- Vær opmærksom på æg, hvis afklippet egetræsmateriale flyttes rundt sidst på året. Æg i en kompostdynge kan overleve til næste forår.
Flere kommuner har allerede ændret indkøbspraksis. Furesø Kommune er holdt op med at importere træer fra Fyn, Holland og Tyskland.
– Vi køber udelukkende egetræer lokalt, og hvor vi ved, at de ikke er importeret fra fx Holland, Tyskland eller Fyn. For det er de steder, hvor der er flest larver. Samtidig kontrollerer vi egetræerne grundigt, før de bliver plantet, oplyser Gert Kim Clausen, leder af Driftsgården i Furesø Kommune, i en pressemeddelelse.
Han retter samtidig en opfordring til borgerne: Lad være med at tage egegrene og lignende med hjem fra andre områder.
Hvor er larven fundet indtil nu?
Den etablerede bestand findes i det sydøstlige Odense. Derudover er der ifølge Københavns Universitet en forekomst på Amager samt mindre fund flere steder i landet. Blandt de kommuner, der offentligt har bekræftet fund, er Odense, Kerteminde, Nyborg, Horsens og Morsø. I Kerteminde er larven fundet både i 2025 og 2026 — blandt andet i Munkebo, Hundslev, Dræby, Kertinge Mark, Marslev, Urup og Revninge samt i Skovanlægget i Kerteminde. Kerteminde Kommune vurderer selv, at man er to-tre år bagud i forhold til Odense.
Larven er endnu ikke fundet på Sjælland. Bemærk desuden, at oplysninger om egeprocessionsspinder på Bornholm er forkerte: Der er tale om fyrreprocessionsspinder ved Dueodde, som ifølge Københavns Universitet ikke er nær så problematisk.
Situationen i Odense
Odense Kommune brugte i 2025 cirka to millioner kroner på bekæmpelse. 2.500 reder blev fjernet, og op mod 1.400 træer blev behandlet af folk i beskyttelsesdragt og åndedrætsværn — med opsugning af larver fra egestammerne og varmebehandling med skum.
Alligevel bredte larven sig i 2026. I slutningen af juni måtte kommunen midlertidigt lukke Ørbækparken Børnehus, der har plads til 12 vuggestuebørn og cirka 40 børnehavebørn, efter at flere børn havde fået kløe og udslæt. Børnene blev genhuset knap fem kilometer væk i Vollsmose, og beslutningen blev truffet i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed. Også legepladser og en genbrugsstation er blevet lukket, og kommunen har frarådet al færdsel på tre stier i det sydøstlige Odense: Lindved Åstien, Tornbjergstien og Kohavestien.
Brandhårene har spredt sig længere med vinden end forventet — noget kommunen selv tilskriver det tørre og blæsende vejr. Professor Thomas Pape har anslået, at man kan blive ramt inden for 10-15 meter, hvis man befinder sig i vindretningen.
Utilfredsheden med håndteringen fik et lokalt borgernetværk til at demonstrere foran Odense Rådhus lørdag den 4. juli 2026. Kommunen har erkendt, at informationen ikke har været god nok, holdt borgermøde den 3. juli og efterfølgende offentliggjort en omfattende spørgsmål/svar-side. Klima- og miljørådmand Tim Vermund Andersen (S) har meldt ud, at kommunen vil afsætte op mod ti millioner kroner til indsatsen.
– Erfaringer viser, at egeprocessionsspinderen ikke kan udryddes, lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen, der nu koncentrerer bekæmpelsen dér, hvor flest mennesker færdes — ved skoler og daginstitutioner.
Et ansvar, der falder mellem stolene
Egeprocessionsspinderen er hjemmehørende i Europa og er hverken klassificeret som invasiv art i EU eller som karantæneskadegører. Det betyder ifølge Københavns Universitet, at der ikke er nogen entydig national myndighed med ansvaret — afgørelser om bekæmpelse hører under Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, mens der ikke er fastlagt en rollefordeling for national overvågning og information.
– Så ender det med at være en tilfældig kommune, hvor den dukker op, der har ansvaret for at løse problemet, siger Mathias Just Justesen, adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til DR.
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) har i sommeren 2026 bedt sit ministerium om at samle Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og KL om en koordineret indsats.
Mathias Just Justesen har over for DR peget på skrappere krav til flytning af egetræer fra Odense til resten af landet som en mulighed — men understreget, at det vil ramme de fynske planteskoler, der eksporterer egetræer. Konservatives Mai Mercado, folketingsmedlem valgt i Fyns Storkreds, kalder et sådant påbud allersidste udvej.
Kan Østjylland holde larven ude?
Ved egen kraft flytter arten sig fem-ti kilometer om året, vurderer Mathias Just Justesen. De nærmeste faste bestande syd for grænsen er observeret omkring 100 kilometer inde i Tyskland, så på den konto kan der gå omkring ti år, før den af sig selv når den dansk-tyske grænse. Den hurtige vej nordpå går derimod gennem lastbiler med plantemateriale.
Lektor emeritus Hans Peter Ravn fra Københavns Universitet mener, at spredningen kan bremses.
– Selv i Tyskland, hvor man har haft den i 30-40 år, er det tre områder, den findes i. Den er ikke jævnt fordelt over hele Tyskland, siger han til TV 2 Kosmopol og tilføjer, at hunnerne ofte bliver i det samme træ, hvor de selv var æg, larve og puppe: – Så hvis vi undgår at få flyttet træer med æg rundt, så kan vi undgå det.
Blandt de metoder, der findes til bekæmpelse, er biologisk behandling med Bacillus thuringiensis eller insektparasitære nematoder i april-maj, mekanisk opsugning af larver og reder samt termisk behandling med kogende vand eller skum. Feromonfælder bruges til at registrere, om arten er dukket op et nyt sted — de reducerer ikke bestanden. Al bekæmpelse, hvor man kommer i berøring med larver eller reder, skal ifølge Københavns Universitet udføres af professionelle i fuldt beskyttelsesudstyr.
Sådan gør du i Skanderborg Kommune
- Rør ikke ved larver eller reder — heller ikke gamle, tomme reder.
- Tag et billede af reden på afstand.
- Ring til Skanderborg Kommunes entreprenørafdeling på 87 94 29 30 og fortæl, hvad du har set og hvor.
- Søg lægehjælp ved hudirritation eller åndedrætsbesvær efter at have været tæt på larven.
- Forsøg ikke selv at fjerne reder. Odense Kommune fraråder det udtrykkeligt: Det kræver særligt udstyr, og materialet skal håndteres som farligt affald, der ikke kan afleveres på genbrugspladsen. Kontakt i stedet en professionel skadedyrsbekæmper.
Kilder: Skanderborg Kommune, Københavns Universitets Videntjeneste (Videnblad 08.10-24 og 08.10-25 samt rådgiversvar), Odense Kommune, DR, TV 2 Østjylland, TV MIDTVEST, TV 2 Kosmopol, TV 2 Fyn, DM Bio og Ritzau.